Danmark har via vinden i Nordsøen et kæmpe potentiale til at blive grønt foregangsland indenfor produktionen af grøn brint.

Brint, der både kan bruges i den danske industri og til klimavenlige brændstoffer, men også som eksport til udlandet. Først og fremmest Tyskland, hvor den tunge tyske industri tørster efter klimavenlig brint og landet kæmper for at blive uafhængig af Putins gas.

Men der mangler én vigtig ting for, at de allerede 70 brintanlæg, der er i gang eller på tegnebrættet rundt omkring landet, kan realiseres. Nemlig brintrør, som kan transportere brinten fra producenterne ned gennem Jylland og videre til Tyskland.

- Det er alfa og omega, at der kommer rør på plads så hurtigt som muligt. Ellers bliver det for svært at opskalere brintproduktionen, for det er for dyrt at transportere brinten i lastbiler, lyder det fra Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri.

Brintproduktionen er vigtig på flere måder.

- Dels er det en kæmpegevinst for klimaet. Dels kan vi ikke udnytte al den energi, der vil komme fra Nordsøen i vores elnet. Det skal omdannes til brint og bruges til at nedbringe CO2-udledningen i de sektorer, som ikke kan elektrificeres. Og sidst men ikke mindst handler det om et kæmpe eksporteventyr for Danmark, som kan skabe kolossal værdi for vores samfund, siger Troels Ranis.

Selvfinansiering er bremseklods

En analyse fra Energinet viser, at den danske statskasse kan sikre sig mellem 30 og 75 mia. kroner frem mod 2060 ved at lave et nedgravet jysk brintsystem og forbinde det til et brintlager og det tyske og centraleuropæiske brintmarked.

Derfor er det vigtigt, at brintinfrastrukturen kommer på plads indenfor en kort årrække.

Men hvis virksomhederne selv skal finansiere det fra starten, så kommer en mange milliard-regning til at hænge på dem, der er længst fremme i skoen på brintområdet, og det vil være en bremseklods.

Staten bør derfor gå ind og yder en statsgaranti. Ligesom der blev givet statsgarantier ved byggerierne af Storebælt og Fermern-forbindelserne.

Det mener Dansk Industri, der er gået sammen med fire andre erhvervs- og interesseorganisationer og en stribe erhvervsvirksomheder om fem anbefalinger til regeringen og Folketinget i forhold til at få brintrør på plads.

Politikerne skal nemlig forhandle om finansieringen af den danske brintinfrastruktur senere på efteråret.

- Der er tale om et marked, der skal op i gear. Derfor vil det være en bremseklods, hvis det er de første brintproducenter, der skal betale meget høje tariffer for at få røret i gang. Det er helt afgørende, at danskproduceret brint bliver konkurrencedygtig, hvis vi skal have gang i Danmarks næste grønne væksteventyr, siger Troels Ranis.

Fem anbefalinger

Udover Dansk Industri, står Dansk erhverv, Green Power Denmark, brintbranchen og STRING bag anbefalingerne sammen med en lang række virksomheder, som tæller blandt andre Ørsted, CIP, Total Energies, RWE og Eurowind Energy.

Dem fem anbefalinger lyder:

1. Der bør ydes en statsgaranti.

Der er risiko forbundet med at etablere et brintrør. Adgang til en statsgaranti sikrer, at ejerne af brintrøret – Energinet og Evida - kan optage lån på de mest favorable vilkår. Det vil også sikre, at et eventuelt underskud bliver dækket, hvis brintrøret bliver brugt mindre end forventet.

2. Fleksible økonomiske rammer.

Der skal være mulighed for, at brintrøret kan drives med underskud i en opstartsfase på minimum 10 år. Fleksibiliteten skal sikre, at de første brugere ikke skal betale en meget høj tarif for at bruge røret, hvis der er få brugere i begyndelsen.

3. Styrket dansk-tysk aftale om grænseoverskridende brintinfrastruktur.

Der skal politisk følges op på hensigtserklæringen om brintinfrastruktur fra marts 2023 mellem Danmark og Tyskland. Der skal være sikkerhed for, at der er politisk opbakning til at realisere en integreret tysk-dansk brintforbindelse i 2028.

4. Fremtidssikret brintinfrastruktur.

Størrelsen på brintrøret betyder noget. Det jyske transmissionsrør (jysk backbone) bør dimensioneres til minimum 36 tommer. Det svarer til 10 GW brintkapacitet. Jo større røret er, desto mindre risiko er der for, at vi i fremtiden skal lægge et nyt rør, når brintproduktionen stiger.

5. Konkurrencedygtig brinttransport via mulig statsstøtte.

I forlængelse af beslutningen om statsgaranti og fleksibel økonomisk regulering, bør det afdækkes, om der kan ydes direkte anlægsstøtte til etablering af brintinfrastrukturen. Det vil sænke brugerbetalingen og dermed øge konkurrencedygtigheden i de første år, hvor det europæiske brintmarked bliver etableret.